Sammensatte verber - Freewebsite
Werbung
Tysk gramma Lises tyskhold RYE 2010-2011 Analysevejledning Bisætninger Adjektiver Kongruens Substantivers køn Præpositioner Verber Kasus Konjunktioner Hjælp! Hvilken endelse? Den bestemte og ubestemte artikel Huskeregler Sammensatte verber Ordliste Pronominer Werden eller bleiben? Øvelser Analysevejledning = verballed Angiver sætningens handling. Det er ord, man kan sætte "at" eller "jeg" foran. Det kan både være et enkelt verbum (udsagnsord): - eller et af flere ord i sammensatte verber: = subjekt Angiver, hvem der udfører handlingen. Et subjekt kan både være et substantiv (navneord): og et pronominer (stedord): = subjektsprædikat Angiver en ny benævnelse for subjektet eller en egenskab ved subjektet. Kun ganske få verber kan udløse et subjektsprædikat. Dvs. når du ser et af følgende ord (eller en form af det), ved du, at der følger et subjektsprædikat. I sætningen "Han er en stor dreng" er "han" og "en stor dreng" identiske, så man kan sige at "er" (der jo er en form af "at være") fungerer som et lighedstegn mellem subjektet og subjektsprædikatet. = akkusativobjekt Angiver, hvilken genstand/person der indgår i handlingen. Spørg med "hvad?" eller "hvem?" + verbum + subjekt. = dativobjekt Angiver for eller til hvem handlingen udføres, gavner/skader eller gøres af hensyn til. Spørg med "for hvem?" eller "til hvem?" + verballed + subjekt + akkusativobjekt. = præpositioner Her er nogle af de almindelige præpositioner: af, ad, bag, fra, for, til, efter, mellem, under, foran, over, med, på, om, ved, i, langs, før. Forenklet kan man sige, at præpositioner ne"forklarer, hvor noget er i forhold til noget andet" (positionen). F.eks. kan man sige "over kassen, under kassen" osv. Kongruens For at gøre det mere overskueligt, har man lavet et system, som man indordner alle subjekter efter: Grundleddet kan stå i: Singularis (ental) Pluralis (flertal) 1. person ich (jeg) wir (vi) 2. person du (du) ihr (I) 3. person er, sie, es (han, hun, den/det) sie, Sie (de, De) NB: Både på dansk og på tysk bruges 3.person pluralis i høflig tiltale (en eller flere man siger "De" til) I sætningen „sie heisst Karla" siger man altså, at subjektet (nemlig „sie") er 3. person singularis. I sætningen „die Mädchen kommen aus USA" er „die Mädchen" subjekt, og da det kan erstattes med „sie" (man kan jo også sige: „sie kommen aus USA"), er sætningens subjekt altså 3.person pluralis. I „die Schülerin wohnt da" er „die Schülerin" subjekt. Dette kan erstattes med „sie", altså er sætningens subjekt 3. person singularis. Kongruens betyder, at der er overensstemmelse mellem subjekt og verballeddet i en sætning! Det er subjektet i en sætning, der bestemmer verballeddets person og tal. Sætningens subjekt er 1.person singularis, verballeddet skal have den endelse, der svarer til 1.person singularis (nemlig -e) Subjektet er 2. person singularis, verballeddet skal altså have endelsen –st Opgave: Analysér, find person og tal Sæt x og o i sætningen Skriv ental eller flertal skriv hvilken person grundleddet står i Die kleinen Kinder spielen flertal 3. person Wir sitzen auf einer Bank Neben der Bank steht ein Stuhl Zwei Männer arbeiten im Garten Hans Müller arbeitet am Hafen Viele Schiffe fahren in den Hafen Der Lehrer hat viele Bücher Hier kann man alles kaufen Die Mädchen gehen ins Kino Wo seid ihr gewesen ? Mein Bruder und ich gehen mit Sie hatte Urlaub bekommen Hier sind eure Bücher Morgen geht ihr in die Schule Ich habe zwei Kugelschreiber Wo hast du die Sachen ? Wo geht ihr hin ? Endlich kommen Hans und Erich Jetzt sind die Ferien vorbei Sie arbeitet sehr hart Verber (udsagnsord) Verber kendes på, at man kan sætte "at" eller "jeg" foran. I sætningen "jeg spiste en is" er "spiste" verballed, fordi man kan sige "at spise / jeg spiser". Person og tal (svarende til grundleddet) Singularis 1.person 2.person 3.person jeg spiller du spiller han, hun, den, det spiller ich spiele du spielst er, sie, es spielt vi spiller I spiller de/De spiller han spiller han spillede han har spillet wir spielen ihr spielt sie/Sie spielen er spielt er spielte er hat gespielt han havde spillet er hatte gespielt han vil spille han spiller er wird spielen er spielt Pluralis Tid Måde 1.person 2.person 3.person Præsens (nutid) Præteritum (datid) Perfektum (førnutid) Pluskvamperfektum (før-datid) Futurum (fremtid) Indikativ (fortællemåde) Konjunktiv (ønskemåde) Imperativ (bydemåde) er spiele Spil spiel(e) Nogle former af verberne er ikke bøjet i person, tal, tid og måde. Verberne grupperes i det følgende efter deres brug og bøjning i fire grupper: o o o o Regelmæs./svagt bøjede verber: er spielt, er spielte, er hat gespielt Uregelmæs./stærkt bøjede verber: er singt, er sang, er hat gesungen 3 hjælpeverber: sein (være), haben (have), werden (blive, ville) 7 modalverber (mådesudsagnsord): dürfen, können, mögen, müssen, sollen, wollen wissen. Verber: svagt og stærkt bøjede Svagt bøjet verber = regelmæssige verber Deres endelser følger reglen vist nedenfor. Endelsen er rød. Præsens/nutid Imperfektum/datid Perfektum/før-nutid ich spiele (jeg spiller) ich spielte (jeg spillede) ich habe gespielt (jeg har spillet) du spielst du spieltest du hast gespielt er, sie, es spielt er, sie, es spielte er, sie es hat gespielt wir spielen wir spielten wir haben gespielt ihr spielt ihr spieltet ihr habt gespielt sie, Sie spielen sie, Sie spielten sie, Sie haben gespielt Pluskvamperfektum/før-datid Futurum/fremtid ich hatte gespielt (jeg havde spillet) ich werde spielen (jeg vil spille) du hattest gespielt du wirst spielen er, sie, es hatte gespielt er, sie, es wird spielen wir hatten gespielt wir werden spielen ihr hattet gespielt ihr werdet spielen sie, Sie hatten gespielt sie, Sie werden spielen Opgave: Sæt x og o. Derefter sætter du et verbum ind. Husk at sætte endelse på! 1. Viele Jungen _______________ (spiller) Fub ball 2. Peter und Hans ___________________ (går) zusammen ins Kino 3. Viele Menschen ________________ (bor) allein in ihrer Wohnung 4. Petersen ___________ (drikker) jeden Abend ein Bier zum Abendessen 5. Das neue Auto __________ (koster) sehr viel Geld 6. Was __________ (mener) ihr zum Problem ? 7. Das neue Mädchen ________________ (sidder) hinten in der Klasse 8. Viele Schüler ________________ (går) in der Pause zum Kiosk 9. Meine Tante in Jütland ______________ (besøger) ich sehr selten 10 Mein Vater _________________ (arbejder) in Odense 11 Jeden Morgen _________________ (står) viele Leute an der Bushaltestelle 12 ________________ (hører) du gern Heavy Metal ? 13 Meine Mutter ________________ (betaler) die Karte 14 Beide Mädchen ________________ (løber) schnell davon 15 Warum _______________ (spiller) ihr nicht mehr zusammen ? 16 Erika ____________ (skriver) jetzt einen Brief an ihre Freundin in Deutschland Stærkt bøjet verber = uregelmæssige verber Deres endelser følger ikke reglen, derfor hedder de sjovt nok de uregelmæssige verber! For at finde ud af hvilke verber, der hører til de uregelmæssige verber, må du slå op i en liste over dem. Sådan en liste findes under punktet."Liste over de stærkt bøjede verber" Præsens/nutid Imperfektum/datid Perfektum/før-nutid ich schlafe (jeg sover) ich schlief (jeg sov) ich habe geschlafen (jeg har sovet) du schläfst du schliefst du hast geschlafen er, sie, es schläft er, sie, es schlief er, sie, es hat geschlafen wir schlafen wir schliefen wir haben geschlafen ihr schlaft ihr schlieft ihr habt geschlafen sie, Sie schlafen sie, Sie schliefen sie, Sie haben geschlafen Pluskvamperfektum/før-datid Futurum/fremtid ich hatte geschlafen (jeg havde sovet) ich werde schlafen (jeg vil sove) du hattest geschlafen du wirst schlafen er, sie, es hatte geschlafen er, sie, es wird schlafen wir hatten geschlafen wir werden schlafen ihr hattet geschlafen ihr werdet schlafen sie, Sie hatten geschlafen sie, Sie werden schlafen Liste over stærkt bøjede verber Infinitiv backen bage befehlen befale beginnen begynde beißen bide bergen bjærge, skjule bersten briste bewegen bevæge, formå biegen bøje bieten byde binden binde bitten bede blasen blinse bleiben [for]blive braten stege brechen brække brennen brænde bringen bringe denken tænke dingen fæste dreschen tærske dringen trænge dürfen have lov til empfangen modtage empfehlen anbefale empfinden føle Præsesens 3. pers. ental backt, bäckt befiehlt beginnt beißt birgt birst bewegt biegt bietet bindet bittet bläst bleibt brät bricht brennt bringt denkt dingt drischt dringt darf empfängt empfiehlt empfindet Præteritum Indikativ 3. pers. ental backte, buk befahl begann biß barg barst bewog bog bot band bat blies blieb briet brach brannte brachte dachte dingte drosch drang durfte empfing empfahl empfand Præteritum Perfektum konjunktiv participium 3. pers. ental büke gebacken, Gebackt beföhle Befohlen begänne Begonnen bisse Gebissen bärge Geborgen bärste Geborsten bewöge Bewogen böge Gebogen böte Geboten bände Gebunden bäte Gebeten bliese Geblasen bliebe Geblieben hriete Gebraten bräche Gebrochen brennte Gebrannt brächte Gebracht dächte Gedacht dingte gedungen drösche Gedroschen dränge Gedrungen dürfte Gedurft empfinge Empfangen empföhle Empfohlen empfände Empfunden Imperativ du-form back[e] beflehl beginn[e] beiß[e] birg birst beweg[e] bieg[e] biet[e] bind[e] bitt[e] blas[e] bleib[e] brat[e] brich brenn[e] bring[e] denk[e] ding[el drisch dring[e] empfang[e] empfiehl empfind[e] erbleichen dø erkiesen vælge, kåre erlöschen slukkes erschallen lyde erbleicht erkiest erlischt erschallt erblich erkor erlosch erschallte erbliche erköre erlösche erschölle erschrecken blive forskrækket erwägen overveje essen spise fahren køre, sejle osv. fallen falde fangen fange fechten fægte finden finde fiechten flette fliegen flyve fliehen flygte fließen flyde fressen æde frieren fryse gären gære gebären føde erschrickt erschrak geben give gebieten byde, befale gedeihen lykkes, trives gehen gå gelingen lykkes gelten gælde genesen komme sig genießen nyde geschehen ske gewinnen vinde, få erwägt ißt fährt fällt fängt ficht findet ficht fliegt flieht fließt frißt friert gärt gebärt, gebiert gibt gebietet gedeiht geht gelingt gilt genest genießt geschieht gewinnt gießen hælde, støbe gleichen ligne gleiten gilde glimmen ulme gießt gleicht gleitet glimmt graben grave greifen gribe haben have halten holde hängen hænge hauen slå hauen hugge (med våben) gräbt greift hat hält hängt haut haut goß glich glitt glimmte glomm grub griff hatte hielt hing haute hieb erbleich[e] erkies erlisch erschall[e] erschräke Erblichen Erkoren Erloschen Erschallt Erschollen Erschrocken erwog aß führ fiel fing focht fand focht flog floh floß fraß fror gor gebar erwöge äße führe fiele finge föchte fände fiöchte flüge fiöhe flüsse fräße fröre güre gebäre Erwogen Gegessen Gefahren Gefallen Gefangen Gefochten Gefunden Geflochten Geflogen Geflohen Geflossen Gefressen Gefroren Gegoren Geboren erwäg[el iß fahr[e] fall[e] fang[e] ficht find[e] ficht flieg[e] flieh[e] fließ[e] friß frier[e] gär[e] gebär[e] gab gebot gedieh ging gelang galt genas genoß geschah gewann gäbe geböte gediehe ginge gelänge gölte/gälte genäse genüsse geschähe gewänne gewölbe gösse gliche glitte glimmte glömme grübe griffe hätte hielte hinge haute hiebe Gegeben Geboten Gediehen Gegangen Gelungen Gegolten Genesen Genossen Geschehen Gewonnen gib gebiet[e] gedeih[e] geh[e] geling[e] Gegossen Geglichen Geglitten Geglimmt Geglommen Gegraben Gegriffen Gehabt Gehalten Gehangen Gehauen Gehauen gießle] gleich[e] gleit[e] glimm[e] erschrick genes[e] genieß[e] gewinn[e] grah[e] greifle] hab[e] halt[e] häng[e] hau[e] heben hæve, løfte heißen hedde helfen hjælpe kennen kende klimmen klatre hebt heißt hilft kennt klimmt klingen klinge kneifen knibe kommen komme können kunne kriechen krybe laden indbyde, lade lassen lade laufen løbe leiden lide leihen låne lesen læse liegen ligge lügen lyve meiden undgå messen måle mißlingen mislykkes mögen bryde sig om müssen blive nødt til nehmen tage nennen nævne pfeifen pibe preisen prise quellen vælde raten råde, gætte reiben gnide reißen rive reiten ride rennen rende riechen lugte ringen brydes rinnen rinde rufen råbe saufen drikke saugen suge schaffen skabe schallen lyde scheiden skille[s] scheinen skinne, synes scheißen skide schelten skælde klingt kneift kommt kann kriecht lädt läßt läuft leidet leiht liest liegt lügt meidet mißt mißlingt mag muß nimmt nennt pfeift preist quillt rät reibt reißt reitet rennt riecht ringt rinnt ruft säuft saugt schaffi schallt scheidet scheint scheißt schilt hob hieß half kannte klomm klimmte klang kniff kam konnte kroch lud ließ lief litt lieh las lag log mied maß mißlang mochte mußte nahm nannte pfiff pries quoll riet rieb riß ritt rannte roch rang rann rief soff sog schuf schallte, schall schied schien schiß schalt hübe hieße hälfe/hülfe konnte klömme klimm[e]te klänge kniffe käme könnte kröche iüde ließe liefe iitte liehe läse läge lüge miede mäße mißlänge möchte müßte nähme flennte pfiffe priese quölle riete riehe risse ritte rennte röche ränge ränne riefe söffe söge schüfe schölle schiede schiene schisse schälte/ Gehoben Geheißen Geholfen Gekannt Geklommen Geklimmt Geklungen Gekniffen Gekommen Gekonnt Gekrochen Geladen Gelassen Gelaufen Gelitten Geliehen Gelesen Gelegen Gelogen Gemieden Gemessen Mißlungen Gemocht Gemußt Genommen Genannt Gepfiffen Gepriesen Gequollen Geraten Gerieben Gerissen Geritten Gerannt Gerochen Gerungen Geronnen Gerufen Gesoffen Gesogen Geschaffen Geschallt Geschieden Geschienen Geschissen Gescholten heb[e] heiß[e] hilf kenn[e] klimm[e] kling[e] kneifle] komm[e] kriech[e] lad[e] laß, lasse lauf[e] leid[e] leih[e] lies lieg[e] lüg[e] meid[e] miß nimm nenn[e] pfeif[e] preis[e] quill rat[e] reib[e] reiß[e] reit[e] renn[e] riech[e] ring[e] rinn[e] ruf[e] sauf[e] saug[e] schaff[e] schall[e] scheid[e] schein[e] scheiß[e] schilt scheren klippe schert schieben skubbe schießen skyde schinden flå schlafen sove schlagen slå schleichen snige sig schleifen slibe schleißen slide schliefen smutte schließen slutte schlingen slynge schmeißen smide schmelzen smelte schneiden skære schreiben skrive schreien skrige schreiten skride schweigen tie schwellen svulme schwimmen svømme schwinden svinde schwingen svinge schwören sværge sehen se sein være senden sende schiebt schießt schindet schläft schlägt schleicht schleift schleißt schlieft schließt schlingt schmeißt schmilzt schneidet schreibt schreit schreitet schweigt schwillt schwimmt schwindet schwingt schwört sieht ist sendet sieden syde siedet singen synge sinken synke sinnen spekulere sitzen sidde sollen skulle speien spytte spinnen spinde spleißen kløve sprechen tale sprießen spire springen springe stechen stikke stehen stå stehlen stjaile singt sinkt sinnt sitzt soll speit spinnt spleißt spricht sprießt springt sticht steht stiehlt schor scherte schob schoß schindete schlief schlug schlich schliff schliß schlaff schloß schlang schmiß schmolz schnitt schrieb schrie schritt schwieg schwoll schwamm schwand schwang schwor sah war sandte sendete satt siedete sang sank sann saß sollte spie spann spliß sprach sproß sprang stach stand stahl schölte schöre scherte schöbe schösse schindete schliefe schlüge schliche schliffe schlisse schlöffe schlösse schlänge schmisse schmölze schnitte schriebe schnee schritte schwiege schwölle schwömme schwände schwänge schwüre sähe wäre sendete Geschoren Geschert Geschoben Geschossen Geschunden Geschlafen Geschlagen Geschlichen Geschliffen Geschlissen Geschloffen geschlossen geschlungen geschmissen geschmolzen Geschnitten Geschrieben geschrie[eln Geschritten geschwiegen geschwollen geschwommen geschwunden geschwungen Geschworen Gesehen Gewesen Gesandt Gesendet sötte Gesotten siedete Gesiedet sänge Gesungen sänke Gesunken sänne Gesonnen säße Gesessen sollte Gesollt spiee gespie[e]n spänne/spönne Gesponnen splisse Gesplissen spräche Gesprochen sprösse Gesprossen spränge Gesprungen stäche Gestochen stände, stünde Gestanden stähle Gestohlen scher[e] schieb[e] schieß[e] schind[e] schlaf[e] schlag[e] schleich[e] schleif[e] schleiß[e] schlief[e] schließ[e] schling[e] schmeiß[e] schmilz schneid[e] schreib[e] schrei[e] schreit[e] schweig[e] schwill schwimm[e] schwind[e] schwing[e] schwör[e] sieh sei send[e] sied[e] sing[e] sink[e] sinn[e] sitz[e] spei[e] spinn[e] spleiß[e] sprich sprieß[e] spring[e] stich steh[e] stiehl steigen stige sterben dø stieben fyge steigt stirbt stiebt stinken stinke stoßen støde streichen stryge streiten stride tragen bære treffen træffe treiben drive treten træde triefen dryppe stinkt stößt streicht streitet trägt triffi treibt tritt trieft trinken drikke trügen bedrage tun gøre verderben ødelægge[s] verdrießen ærgre vergessen glemme verlieren tabe, miste wachsen vokse waschen vaske weben væve weichen vige weisen vise wenden vende trinkt trügt tut verdirbt verdrießt vergißt verliert wächst wäscht werben hverve, bejle werden blive werfen kaste wiegen veje winden vinde, sno wissen vide wollen ville wringen vride zeihen sigte for ziehen trække, drage zwingen tvinge wirbt wird wirft wiegt windet weiß will wringt zeiht zieht zwingt weicht weist wendet stieg starb stab stiebte stank stieß stich stritt trug traf trieb trat troff triefte trank trog tat verdarb verdroß vergaß verlor wuchs wusch wob wich wies wandte wendete warb wurde warf wog wand wußte wollte wrang zieh zog zwang stiege stürbe stöbe stiebte stänke stieße striche stritte trüge träfe triebe träte tröffe triefte tränke tröge täte verdürhe verdrösse vergäße verlöre wüchse wüsche wöbe wiche wiese wendete würbe würde würfe wöge wände wüßte wollte wränge ziehe zöge zwänge Gestiegen Gestorben Gestoben Gestiebt Gestunken Gestoßen Gestrichen Gestritten Getragen Getroffen Getrieben Getreten Getroffen Getrieft Getrunken Getragen Getan Verdorben verdrossen vergessen verloren Gewachsen Gewaschen Gewohen gewichen gewiesen gewandt Gewendet geworben Geworden geworfen gewogen gewunden gewußt Gewollt gewrungen geziehen gezogen gezwungen steig[e] stirb stieb[e] stink[e] stoß[e] streich[e] streit[e] trag[e] triff treib[e] tritt trief[e] trink[e] trüg[e] tu[e] verdirb verdrieß[e] vergiß verlier[e] wachs[e] wasch[e] weich[e] weis[e] wend[e] wirb werd[e] wirf wieg[e] wind[e] wisse wring[e] zeih[e] zieh[e] zwing[e] Hjælpeverber Sein = at være Præsens/nutid Imperfektum/datid Perfektum/før-nutid ich bin (jeg er) ich war (jeg var) ich bin gewesen (jeg har været) du bist du warst du bist gewesen er, sie, es ist er, sie, es war er, sie, es ist gewesen wir sind wir waren wir sind gewesen ihr seid ihr wart ihr seid gewesen sie, Sie sind sie, Sie waren sie, Sie sind gewesen Pluskvamperfektum/før-datid Futurum/fremtid ich war gewesen (jeg havde været) ich werde sein (jeg vil være) du warst gewesen du wirst sein er, sie, es war gewesen er, sie, es wird sein wir waren gewesen wir werden sein ihr wart gewesen ihr werdet sein sie, Sie waren gewesen sie, Sie werden sein Opgave: indsæt den rigtige bøjning Wie alt ___________ deine Schwester ? 2 Sie _________ 13 Jahre alt 3 _________ du bald fertig ? 4 Ja, ich _________ schon fertig 5 Wo _________ deine Bücher ? 6 Sie __________ doch hier auf dem Tisch 7 Kinder, wo _______ ihr alle ? 8 Aber wir _________ doch im Keller 9 _________ ihr aber gar nicht müde ? 10 Nein, müde ________ wir nicht 11 Wie _______ das Wetter bei Euch in Hamburg ? 12 Tja, bei uns _________ es kalt und windig 13 Ein Unfall ________ passiert 14 Peter ________ auf dem Fussballsplatz 15 Hallo Renate, ______ du wieder gesund ? 16 Ja, ich ______wieder ganz gesund Oversæt til tysk: 1. Vi var alle hjemme ____________________________________________________ 2. Jeg var glad _____________________________________________________ 3. Hvor var du i går ? ___________________________________________________ 4. Mine forældre var kede af det ____________________________________________ 5. Peter var ikke i skole ___________________________________________________ 6. Hvor var Gisela i forgårs ? _______________________________________________ 7. Du var ikke hjemme kl 3 _________________________________________________ 8. Vejret var flot i går ____________________________________________________ 9. Hvor var dine venner ` _________________________________________________ 10 De var i biografen. ___________________________________________________ 11 Min bror var glad i går ________________________________________________ 12 Min far og jeg var I Odense _____________________________________________ 13 Min mor var hjemme _________________________________________________ Haben = at have Præsens/nutid Imperfektum/datid Perfektum/før-nutid ich habe (jeg har) ich hatte (jeg havde) ich habe gehabt (jeg har haft) du hast du hattest du hast gehabt er, sie es hat er, sie es hatte er, sie es hat gehabt wir haben wir hatten wir haben gehabt ihr habt ihr hattet ihr habt gehabt sie, Sie haben sie, Sie hatten sie, Sie haben gehabt Pluskvamperfektum/før-datid Futurum/fremtid ich hatte gehabt (jeg havde haft) ich werde haben (jeg vil have) du hattest gehabt du wirst haben er, sie, es hatte gehabt er, sie, es wird haben wir hatten gehabt wir werden haben ihr hattet gehabt ihr werdet haben sie, Sie hatten gehabt sie, Sie werden haben Opgave: oversæt til tysk l. Jeg har en bog ____________________________________________________________ 2. Havde du en bil ?__________________________________________________________ 3. Han har haft en hest_______________________________________________________ 4. Hun har en søster_________________________________________________________ 5. De har fri i dag____________________________________________________________ 6. Vi havde en cykel_________________________________________________________ 7. Har De et pas, hr. Müller ?____________________________________________________ 8. Børnene havde ingen mor____________________________________________________ 9. Hvad har I der ?____________________________________________________________ 10 Han havde ikke tid._________________________________________________________ 11 Vi havde ikke sovet godt_____________________________________________________ 12 Hvad har de gjort ?_________________________________________________________ 13 Har I set Karl ?____________________________________________________________ 14 Hvad havde de gjort ?______________________________________________________ 15. Hvad havde du drukket ?___________________________________________________ 16 Peter havde en knallert______________________________________________________ Werden = at blive Præsens/nutid Imperfektum/datid Perfektum/før-nutid ich werde (jeg bliver) ich wurde (jeg blev) ich bin geworden (jeg er blevet) du wirst du wurdest du bist geworden er, sie, es wird er, sie, es wurde er, sie, es ist geworden wir werden wir wurden wir sind geworden ihr werdet ihr wurdet ihr seid geworden sie, Sie werden sie, Sie wurden sie, Sie sind geworden Pluskvamperfektum/før-datid Futurum/fremtid ich war geworden (jeg var blevet) ich werde werden (jeg vil blive) du warst geworden du wirst werden er, sie, es war geworden er, sie, es wird werden wir waren geworden wir werden werden ihr wart geworden ihr wart geworden sie, Sie waren geworden sie, Sie werden werden Modalverber (mådeudsagnsord) Modalverbernes brug og betydning Modalverberne betegner den „måde", hvorpå den talende forholder sig til indholdet i et andet udsagnsord, der står i navneform/infinitiv uden „zu" (at): Das darfst du nicht sagen. Det må du ikke sige. Sie konnten mir nicht helfen. De kunne ikke hjælpe mig. På tysk udelades infinitiven undertiden (hvor den er nødvendig på dansk): Darf ich vorbei (kommen)? Må jeg komme forbi? dürfen udtrykker en tilladelse (måtte, have/få lov til) eller i forbindelse med en nægtelse, et forbud: Hier darf man rauchen. Her må man ryge. Darf ich um eine Erklärung bitten? Må jeg bede om en forklaring? Das darf nie wieder vorkommen. Det må aldrig ske igen. können udtrykker en evne eller mulighed (kunne): Sie konnte ihn nicht verstehen. Hun kunne ikke forstå ham. Das kann er unmöglich getan haben. Det kan han umuligt have gjort. mögen 1) udtrykker et ønske (gerne ville (have)). Her bruges konjunktivformen „möchte": Ich möchte ein Bier. Jeg vil gerne have en øl. Wen möchtest du sprechen? Hvem vil du tale med? 2) udtrykker en sympati for nogen/noget (kunne lide): Ich mag Pommes. Jeg kan lide pommes frites. 3) udtrykker i forbindelse med en nægtelse, en ulyst (ikke have lyst til, ikke gide): Ich mag heute nicht kochen. Jeg gider ikke lave mad i dag. 4) udtrykker en mulighed eller en formodning: Es mag sein, daß du Recht hast. Det kan godt være, at du har ret. Sie mochte etwa vierzig Jahre alt sein. Hun var vel omkring 40 år. müssen udtrykker en nødvendighed (måtte, skulle, være nødt til): Du mußt mir helfen, sonst schaffe ich es nicht. Du må hjælpe mig, ellers klarer jeg det ikke. sollen 1) udtrykker et påbud eller en befaling (skulle): Sie soll um zehn Uhr zu Hause sein. Hun skal være hjemme kl. 10. Ich sollte ihm den Bescheid geben. Jeg skulle give ham beskeden. 2) udtrykker en forpligtelse, eller at man anser noget for rigtigt (burde, skulle): Man soll immer die Wahrheit sagen. Man skal/bør altid sige sandheden. 3) bruges i øvrigt som dansk „skulle": Was soll das heißen? Hvad skal det betyde? Woher sollte ich das wissen? Hvor skulle jeg vide det fra? wollen udtrykker en vilje, et ønske eller en hensigt (ville): Sie will immer die Erste sein. Hun vil altid være nummer ét. Was willst du mir damit sagen? Hvad vil du sige mig med det? wissen udtrykker en viden (at vide, at huske): Weisst du, wo er wohnt? Ved du, hvor han bor? Ich weiss seinen Namen nicht mehr. Jeg kan ikke huske hans navn. Opgave: indsæt de rigtige modalverber Wenn ich von der Schule nach Hause komme, habe ich immer viel zu tun. Zuerst _________ ich mein Zimmer aufräumen. Das ist eigentlich auch notwendig. Denn überall liegen Papiere, Magazine und Kasetten herum. Dann sagt meine Mutter oft: ‘Der Fussboden in deinem Zimmer ist furchtbar schmutzig, du __________ ihn sofort waschen!’ ‘Ach, Mutti’, sage ich dann. ‘Das ist doch gar nicht so schlimm. ________ ich nicht bis morgen warten ?’ ‘Nein, meien lieber, fauler Sohn, das __________ du nicht. Du _________ es SOFORT machen. Kapiert ?’ *Ja, ja, ja,’ sage ich dann. Endlich bin ich fertig. Dann frage ich meine Mutter: ‘So, __________ ich jetzt endlich hinausgehen ?’ ‘Ja, das ist in Ordnung’, sagt sie. ‘Aber wo __________ du hin ?’ ‘Ich möchte rüber zu Peter. Wir ____________ Fussball spielen. Also: Peter und ich spielen Fussball. Sie haben einen grossen Rasen, und sein Vater hat ein richtiges Tor gemacht. Plötzlich ________ Peter nicht mehr Fussball spielen. Ich frage ihn, was los ist. ‘Ich bin müde’, sagt er. ‘Ich _________ nicht mehr spielen. __________ wir nicht etwas Anderes machen ?’ ‘OK’, sage ich. ‘Wir _____________ auf dein Zimmer egehen - und Musik hören. Na, was meinst du ?’ Peter meint, das ist eine gute Idee und wir hören seine neusten CD’s. Plötzlich gucke ich auf die Uhr. Ich sage: ‘Peter, ich _________ jetzt gehen. Du kennst ja meine Mutter’ Ich gehe nach Hause, aber ich habe Glück: Vater sieht Fussball, und Mutter plaudert mit der Nachbarin. Modalverbernes bøjning Dürfen Nutid ich darf Können Mögen ich kann ich mag ich möchte du darfst du kannst du magst du möchtest er, sie, es darf er, sie, es kann er, sie, es mag er, sie, es möchte wir dürfen wir können wir mögen wir möchten ihr dürft ihr könnt ihr mögt ihr möchtet sie, Sie dürfen sie, Sie können sie, Sie mögen sie, Sie möchten ich konnte ich mochte ich möchte du durftest du konntest du mochtest du möchtest er, sie, es durfte er, sie, es konnte er, sie, es mochte er, sie, es möchte wir durften wir konnten wir mochten wir möchten ihr durftet ihr konntet ihr mochtet ihr möchtet sie, Sie durften sie, Sie konnten sie, Sie mochten sie, Sie möchten Datid ich durfte Mögen: 1. at kunne lide ich mag („ich mag Bier nicht") 2. at have lyst til, at kunne tænke sig ich möchte („möchtest du eine Tasse Kaffee?") Müssen Nutid ich muss Sollen Wollen Wissen ich soll ich will ich weiss du musst du sollst du willst du weisst er, sie, es muss er, sie, es soll er, sie, es will er, sie, es weiss wir müssen wir sollen wir wollen wir wissen ihr müsst ihr sollt ihr wollt ihr wisst sie, Sie müssen sie, Sie sollen sie, Sie wollen sie, Sie wissen ich sollte ich wollte ich wusste du solltest du wolltest du wusstest Datid ich musste du musstest er, sie, es musste er, sie, es sollte er, sie es wollte er, sie, es wusste wir mussten wir sollten wir wollten wir wussten ihr musstet ihr solltet ihr wolltet ihr wusstet sie, Sie mussten sie, Sie sollten sie, Sie wollten sie, Sie wussten Opgave: oversæt sætningerne 1. Du skal gå nu _______________________________________________________ 2. Jeg har ikke lyst til at gå _______________________________________________ 3. Vil I spille med ? ____________________________________________________ 4. Nej, i dag gider vi ikke ________________________________________________ 5. Så må vi spille alene __________________________________________________ 6. Må du ikke for din mor ? ______________________________________________ 7. Jo, jeg må godt _____________________________________________________ 8. Hvor længe kan du blive ? _____________________________________________ 9. Jeg må blive to timer _________________________________________________ 10 Det bør du vide ____________________________________________________ 11 Må jeg ryge her ? ___________________________________________________ 12 Nej, det må De ikke _________________________________________________ 13 De må gå udenfor ___________________________________________________ 14 Kan du li' hende ? ___________________________________________________ 15 Nej, hende bryder jeg mig ikke om ______________________________________ Hjælp! Hvilken endelse? 1. Find ud af, hvilken af de 4 grupper dit verbum hører til. Er det et af - modalverberne ( dürfen, können, mögen, müssen, sollen, wollen, wissen) - eller hjælpeverberne (sein, haben eller werden) - de stærkt/uregelmæss. bøjede verber (slå op i listen bag ordbogen eller tjek listen her i hæftet. Hvis ordet står her, hører det til denne gruppe) - de svagt/regelmæss. bøjede verber (hvis det ikke er nogen af de 3 andre grupper, hører det til her) 2. Når du har fundet ud af, hvilken gruppe ordet hører til, gør du følgende: - Ved modalverber se afsnittet om modalverber - er det et af hjælpeverberne (sein, haben, werden) eller en form af disse, så tjek dette afsnit. Ved stærkt/uregelmæss. bøjede verber læs afsnittet om disse, hvis det er svagt/regelmæssigt, så se (SURPRISE) afsnittet om svagt bøjede verber. - Find ud af hvilken tid, du skal bruge (præsens=jeg læser, præteritum=jeg læste, perfektum =jeg har læst, pluskvamperfektum =jeg havde læst, futurum=jeg vil læse) og find det tilsvarende eksempel (på den tid du skal bruge) på siden, du har slået op på. - Find ud af hvilken person og tal subjektet til dit verballed er (ich=1.pers.singularis, du=2.pers. singularis, er, sie, es=3.pers. singularis, wir=1.pers. pluralis, ihr=2.pers. pluralis, sie/Sie=3.pers. pluralis). Se evt. under Kongruens. Hvis det F.eks. skal være 3.pers. singularis, finder du tilsvarende 3.pers. singularis ved eksemplet i grammatikken. - Nu kan du se, hvilken endelse dit verbum skal have! Sammensatte verber Sammensatte verber består af et verbum og et forled, der er et selvstændigt ord. Forleddet er oftest et præposition eller et adverbium (biord), men det kan også være et adjektiv eller et substantiv: ansehen, weitergehen, feststellen, teilnehmen Der skelnes mellem løst og fast sammensatte verber: Løst sammensatte verber har tryk på forleddet, F.eks. 'aufmachen. Forleddet skal i visse tilfælde skilles fra verbet. Fast sammensatte verber har tryk på selve udsagnsordet, F.eks. wider'sprechen. Forleddet kan aldrig skilles fra verbet. Løst sammensatte verber De allerfleste sammensatte verber er løst sammensatte. Hvis forleddet har flere stavelser, ligger trykket ikke nødvendigvis på første stavelse, f.eks. hin'ausgehen, zu'rückkommen. At et verbum er løst sammensat betyder: 1. at forleddet skilles fra verbet i nutid og datid og sættes sidst i sætningen. Er macht/machte das Fenster auf. Der Lehrer fängt/fing die Stunde an. Dette gælder dog kun, hvis det er en hovedsætning. Hvis det er en bisætning forbliver forleddet ved udsagnsordet. …., als der Lehrer die Stunde anfing. 2. at infinitivformen „zu" står mellem forleddet og verbet: Er bat mich, das Fenster aufzumachen. 3. at der i kort tillægsform indsættes ge- mellem forleddet og verbet: Er hat das Fenster aufgemacht. Fast sammensatte verber Kun ret få sammensatte verber er fast sammensatte. Forstavelsen skal aldrig skilles fra verbet. Er versteht, er verstand, er hat verstanden, es ist leicht zu verstehen. Werden eller bleiben På tysk findes der to verber, der betyder at blive , nemlig werden og bleiben. Werden betegner en forandring, at blive til noget andet. Eks. Ich werde alt. Jeg bliver gammel. Er wurde böse. Han blev sur. Sie ist Lehrerin geworden. Hun er blevet lærer. „werden" bruges også til at danne futurum med. Bleiben betegner en forbliven, at blive ved med at være. Eks. Ich bleibe bei dir. Jeg bliver hos dig. Opgave: oversæt til tysk Hvor længe bliver du ? __________________________________________________________ Han bliver sikkert rig, når han bliver stor _____________________________________________ Han blev en uge _______________________________________________________________ Hvor er han blevet af ? _______________________________________________________ De blev ikke længe __________________________________________________________ Hvad drømmer du om at blive i fremtiden?________________________________________________ Han bliver ved at være syg____________________________________ Bisætninger Hvad er en hovedsætning og en bisætning? Hovedregel: indsæt ordet "ikke". Hvis "ikke" står efter verballeddet, er sætningen en hovedsætning. Hvis "ikke" står før verballeddet, er sætningen en bisætning. Eksempler: a) Han har en bog. Han har (ikke) en bog. Dvs. at sætningen er en hovedsætning. b) Han fortalte mig, at han har fået en ny cykel. Han fortalte mig (ikke), at han (ikke) har fået en ny cykel. Den første sætning er en hovedsætning, og den anden sætning er en bisætning. I bisætninger, der indledes med et henførende stedord (relative pronominer for nørder ) eller et bindeord (konjunktion), står verballeddet sidst i sætningen! Eks.: Der Mann, der gestern hier war, ist mein Onkel. Er kam nicht, weil er krank war. Hvis der er både hoved- og hjælpeverbum, står hjælpeverbet allersidst. Eks.: …., dass ich ihm geholfen habe. Opgave: Ret ordstillingen i følgende sætninger (Thema: Ausländer) Ich finde nicht, dass die Ausländer sind böse Ich kann erinnern, dab mein Vater einmal kam nach Hause mit zwei Ausländern Ich kann nicht verstehen, warum die Dänen sind so fremdenfeindlich Ich habe gehört, dass die Leute, die die Ausländer hassen, sind nicht so klug Was würden die Ausländer sagen, wenn wir zerstören ihre Geschäfte Ich finde nicht, dab ich bin ein Rassist Einige finden, dab die Ausländer nutzen unser Sozialsystem Viele Leute sagen dass sie sind schlechte Kollegen Ich bin nicht einig, weil ich kenne einige Ausländer Oversæt til tysk: Jeg mener, at udlændinge gerne må blive her, hvis de opfører sig godt _____________________________________________________________________________ Mange mennesker mener, at de fremmede får for mange penge _________________________________________________________________________________________ __________________________________________________________________________________________ Jeg synes det er i orden, at DK tager imod flygtninge fra Kosovo, fordi Makedonien og Albanien ikke har plads til dem alle. ______________________________________________________________________________ _______________________________________________________________________________ _______________________________________________________________________________ Når man selv kender udlændinge, og sommetider snakker med dem, forstår man bedre, at de har så mange problemer. ________________________________________________________________________________ ________________________________________________________________________________ Folk, der har mange fordomme, behøver ikke være dumme, men jeg tror, at de ofte selv har problemer, som de ikke kan løse. _____________________________________________________________________________ _____________________________________________________________________________ Substantivernes (navneordenes) køn For at finde ud af, hvilket køn substantivet har, bliver man nødt til at slå op i ordbogen. Hvis der står "f" efter ordet, betyder det "femininum" = hunkøn (F.eks. die Frau). Hvis der står "m" efter ordet, betyder det "maskulinum" = hankøn (F.eks. der Mann). "n" betyder "neutrum" = intetkøn (F.eks. das Kind). Måske kan du også selv finde ud af, hvilket køn ordet har, når du bruger denne tommelfingerregel: maskulinum femininum neutrum mandlige væsener kvindelige væsener dyreunger og børn mennesker hundyr substantiverede infinitiver de fleste dyr mange frugter, træer og blomster med endelserne: -chen, -lein tidsafdelinger floder i Europa med endelsen: -tum, -fon bjerge tal med endelsen: -ment med endelsen -en med endelsen -e med endelsen: -nis med endelserne: med endelserne: -ei, -heit, -keit, -schaft, -ung, med forstavelsen: ge- -ig, ing, -ling, -us -ik, -ur dannet af verbums stamme med endelserne: land, byer og søer -cht, -ft, -st Opgave: Hvilket køn har følgende ord - og hvorfor?(skriv dem på tysk) 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. mand, onkel, menneske, forbryder bolig, venskab, frihed, venlighed morgen, aften, måned, januar ko, and, so, kat pige, frøken tante, dame, mor, søster sommerfugl, forår, cirkus, honning forretning, maleri, bygning, bjergkæde Skriv en sætning i ental med det første ord i hver gruppe og en sætning i flertal med andet ord i hver sætning Kasus På dansk har sustantiver og stedord (pronomener) næsten altid samme form, uanset hvilket led de er i sætningen. Men på tysk har subjektet, subjektsprædikatet, akkusativobjektet og dativobjektet hver sin særlige markering: de står i en bestemt kasus. En kasus er en bøjningsform, og der er på tysk fire kasus: nominativ, akkusativ, genitiv og dativ. Oversigt: Du finder ved analyse: og har kasus: Grundled også kaldet subjekt Nominativ Omsagnsled til grundled også kaldet Subjektprædikat Nominativ Genstandsled også kaldet Akkusativobjekt Akkusativ Hensynsled også kaldet Dativobjekt Dativ (det er derfor I lige så godt kan lære de latinske betegnelser – det er så smart!!!) Artikel (kendeord): Bestemt artikel Den bestemte artikel på dansk Bøjning i tal og om bestemt/ubestemt: Singularis ubestemt en kvinde et hus bestemt kvinden huset Pluralis ubestemt flere kvinder flere huse Bestemt alle kvinderne alle husene På dansk gøres navneord i singularis bestemt ved at tilføje endelsen –en eller –et. I pluralis gøres de bestemt ved at tilføje endelsen –(e)ne. Et substantivs bestemte form er uforanderlig på dansk, uanset hvilket led det er i sætningen. Eks. Ental Flertal Den bestemte artikel på tysk På tysk gøres substantiver bestemte ved, at den bestemte artikel sættes foran substantivet: Eks. Mann - der Mann - die Männer Frau - die Frau - die Frauen Loch - das Loch - die Löcher På den bestemte artikel kan man ikke alene se substantivets køn (maskulinum, femininum eller neutrum) og tal (singularis eller pluralis), men også dets kasus (nomm., akk., gen., dativ). Den bestemte artikels form bestemmes altså af, hvilket led (subjekt, akkusativobjekt, dativobjekt) substantivet har i sætningen. Eks. Manden er syg A) Køn? = maskulinum/der B) Hvilket led i sætningen? = subjekt (som vi ved altid står i nominativ); dvs. der Mann ist Krank. Jeg kender manden. A) Køn? = maskulinum/der B) Hvilket led i sætningen? = akkusativobjekt (som vi ved altd står i akk.); dvs. ich kenne den Mann. Jeg gav manden besked. A) Køn? =maskulinum/der B) Hvilket led i sætningen? = dativobjekt; dvs. ich gab dem Mann Bescheid. Jeg gav mændene besked. A) Køn? = pluralis/die B) Hvilket led i sætningen? = dativobjekt; dvs. ich gab den Männnern Bescheid. Opgave: indsæt den bestemte artikel og tilføj hvilken kasus, du har brugt 1. Was meinst du von ________ Buch _________ 2. Er gab ________ Kind etwas Geld _________ 3. Wen meinst du ? Ich meine _____ Herrn _________ 4. Du musst _______ Arbeit fertigmachen _________ 5. Er ging schnell an _____ Fenster _________ 6, Wir warten lange auf _____ Zug _________ 7. Die Blätter ______ Bäume sind grün _________ 8. Wir wanderten durch _____ Strassen _________ 9. Das Buch ____ Lehrers ist ganz neu _________ 10.Der denkt an ______ Freund _________ 11. Wir besuchten _______ Grossvater _________ 12. Herzliche Grüsse von ____ Schweiz _________ 13. Ich habe _____ Brief noch nicht gelesen _________ 14. Sie spielt oft mit ___ Kameraden _________ 15. Welche Räume gibt es in ____Keller ? _________ 16. Er setzte sich auf ____ Stuhl _________ 17. Sie ist schon in ____Schule gegangen _________ 18. Er blieb _____ ganzen Tag hier bei uns _________ 19. Wir liefen zuerst in ______ Wald _________ 20. In den Ferien fahren wir in ___Schweiz _________ Ubestemt artikel Den ubestemte artikel på dansk På dansk gøres et substantiv i singularis ubestemt ved at sætte den ubestemte artikel en eller et foran substantivet. I pluralis står det ubestemte substantiv uden artikel. Substantivets ubestemte form er på dansk ligesom den bestemte form uforanderlig, uanset hvilket led det er i sætningen: Eks. Den ubestemte artikel på tysk På tysk gøres et substantiv i singularis ubestemt ved at sætte den ubestemte artikel foran substantivet. I pluralis står det ubestemte substantiv som på dansk uden artikel. Eks. Mann - ein Mann - Männer Frau - eine Frau - Frauen Kind - ein Kind - Kinder På den ubestemte artikel kan man ikke alene se substantivets køn, men også dets kasus (nom., akk., gen. eller dativ). Et substantivs ubestemte form er altså på tysk foranderlig, alt efter hvilket led det er i en sætning: En mand åbnede døren.. A) Køn? B) Hvilket led i sætningen? dvs. ein Mann öffnete die Tür. Hun mødte en mand. A) Køn? B) Hvilket led i sætningen? dvs. sie traf einen Mann. Hun gav en mand 5 mark. A) Køn? B) Hvilket led i sætningen? dvs. sie gab einem Mann 5 mark. Nominativ Maskulinum/ hankøn ein Femininum/ hunkøn eine ein Pluralis/ flertal Meine Akkusativ einen eine ein Meine Genitiv eines einer eines meiner Dativ einem einer einem meinen Kasus/Køn Neutrum/ intetkøn Således bøjes også: ein (findes selvfølgelig ikke i flertal!), mein, dein, sein, ith, unser, euer, ihr, Ihr, kein. Opgave: indsæt den ubestemte artikel og tilføj hvilken kasus, du har brugt 1 Er ging durch _____________ Wald 2 Er hat ___________ guten Freund 3 Wir wohnen in ____________ Dorf 4 Wir sassen unter _____________ Baum 5 Ich setzte mich auf __________ Stuhl 6 Der Affe sprang auf ___________ Schrank 7 Er ging schnell zur Post mit __________ Brief 8 Sie haben ___________ schönen Garten 9 _______________ grosses, rotes Auto steht auf der Strasse 10 Er ist _________ grosser Junge geworden 11 Er war _________ armer Junge 12 Vorsicht! Auf der Fahrbahn steht __________ Junge 13 Er ist __________ guter Freund von mir 14 Sie sass zwei Stunden im Wartezimmer __________ Arztes 15 Sie machten ___________ schöne Reise nach Österreich 16 Er hat ___________ alten Wagen 17 Er bat um __________ guten Rat 18 Ihr habt wirklich ___________ nette Wohnung 19 Hast du ___________ Bleistift ? 20 Er spricht mit ____________ guten Freund 21 Morgen muss er zum Geburtstag _________ guten Freundes 22 Er ist mit __________ spannenden Buch fertig 23 ____________ Tages war es plötzlich vorbei Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for et andet ord (f.eks. Det er et hus - det er mit). Possessive pronominer (ejestedord) mein - min dein - din sein - hans, sin ihr - hendes, sin sein - dens, dets unser - vores euer - jeres ihr - deres Ihr - Deres (høflig tiltale) Opgave: Analysér sætningerne og oversæt derefter til tysk. Grundled markeres med x Udsagnsordled med o er Omsagnsled med xo Hensynsled med firkant ICH bin gekommen SIEHT alt aus er ist MEIN LEHRER ich gebe IHM meinen Kugelschreiber Forholdsordsled med __________ mit seinem Vater 1. Han fortæller i sit brev, at han har opgivet sit studium __________________________________________________________________________________ 2. Hvor gammel er jeres lærer ? ________________________________________________________ 3. Jeg ved ikke, hvor gammel vores lærer er, men hans børn er ganske små ______________________ __________________________________________________________________________________ 4. Vi har solgt vores hus ______________________________________________________________ 5. Vores børn bor ikke hjemme. De har deres egen familie ____________________________________ __________________________________________________________________________________ 6. Min kones arbejde er blevet lettere _____________________________________________________ 7. Uden min vens hjælp kan jeg ikke reparere vores hus _______________________________________ __________________________________________________________________________________ 8. Han forlader sin arbejdsplads kl. 4 _____________________________________________________ 9. Når han er færdig med sit arbejde, giver jeg ham 500 DM __________________________________ _________________________________________________________________________________ 10 Jeg har allerede skrevet min stil. Hvordan går det med din ? ________________________________ ________________________________________________________________________________ Personlige pronominer (personlige stedord) Nom. 1. pers. singularis ich (jeg) 2. pers. singularis du (du) akk. mich (mig) dich (dig) gen. Se kap. 10.1. "Ejestedord" mir (mig) dir (dig) dat. 3. pers. singularis er (han) sie (hun) es (den, det) ihn (ham) sie (hende) es (den, det) ihm (ham) ihr (hende) ihm (den, det) 1. pers. pluralis 2. pers. pluralis wir (vi) ihr (I) uns (os) euch (jer) sie (dem) Sie (Dem) uns (os) euch (jer) ihnen (dem) Ihnen (Dem) Opgave: indsæt det personlige pronomen 1 Siehst du den Ball? Ja, ich sehe IHN 2 Kennst du Frau Weber? Ja, ich kenne __________ (hende) 3 Hörst du die schöne Musik? Ja, ich höre _________ (den) 4 Siehst du das Mädchen da? Ja, ich sehe ________ (hende) 5 Ich habe ________ (ham) gefragt, wie er heisst 6 Er hilft ________ (mig) oft bei der Arbeit 7 Er stellt sich neben ____________ (hende) 8 Wir blieben den ganzen Tag bei ___________ (dem) 9 Er wollte mit ________ (os) nicht spielen 10 Ich danke _________ (dig) für deine Arbeit 11 Ich sehe _________ (ham) fast jeden Tag 3. pers. pluralis sie (de) Sie (De) 12 Wir haben ein kleines Geschenk für ______ (Dem) 13 Seine Mutter gibt ___________ (ham) ein Stück Brot 14 Er sitzt zwischen ________ (ham) und ________(hende) 15 Ein grosser Mann sass vor _________ (dem) 16 Ich weiss nichts von __________ (hende) 17 Das ist aber nichts für ___________ (dig) 18 Hier ist der Laden. Ja, endlich, hier ist _________ (den) Relative pronominer (henførende stedord) Nominativ Akkusativ Genitiv Maskulinum/ hankøn der den dessen Femininum/ hunkøn die die deren Der Mann, der hier war, heisst Otto. Der Mann, den ich trafm heisst Otto. Der Mann, dessen Frau ich kenne, heisst Otto. Der Mann, dem ich das Geld gab, heisst Otto Neutrum/ intetkøn das das dessen Pluralis/flertal die die deren Betydning = der, som = som = hvis (mask. + nom. = der) (mask. + akk. = den) (mask. + genitiv = dessen) (mask. + dativ = dem) Køn (maskulinum/hankøn, femininum/hunkøn, eller neutrum/intetkøn) og tal (singularis eller pluralis) retter sig efter det ord, det henviser til! Ovenfor er det maskulinum singularis i alle 4 eksempler, da den relative pronomen i alle 4 sætninger fører tilbage "der Mann". Kasus (nom., akk., gen., dat.) retter sig efter, hvilket led det er i sin egen sætning! Dvs. at du skal analysere med kryds og bolle… Eks.: Manden, som morderen havde dræbt - der Mann, den der Mörder getötet hatte. TAL (EinKØN oder KASUS (Geschlecht) Mehrzahl) Der Mann, ___________ neben mir sitzt, ist mein guter Freund Das Haus, in ____________ wir wohnen, ist ganz schön Er ist der einzige Freund, _____________ ich habe Das ist der Kerl, von ________ ich eben gesprochen habe Das Buch, __________ ich nehmen wollte, war weg Der Fremde, __________ uns gestern besuchte, kommt aus der Schweiz Der Fluss, ________ durch unser Land fliesst, heisst die Donau Ich habe eben das Buch gekauft, von ________ ich so viel gehört habe Der Mann, bei ___________ ich wohne, ist alt Ich kenne keinen anderen, __________ so viel davon weiss Die Reise, von _________ er uns gestern erzählte,ging nach Ameika Zeig mir mal die Wörter, ________ du nicht verstehst Er nahm den Korb, _________ sehr schwer war Wo sind die Zigaretten, _________ ich auf den Tisch gelegt hatte Den Film, von ________ ich dir erzählte, kannst du in Odense sehen Das ist der schönste Film, _________ ich gesehen habe Adjektivernes (tillægordenes) bøjning Står adjektivet alene (dvs. at det ikke er efterfulgt af et substantiv) skal det ikke bøjes! F.eks. Die Blumen sind schön. Sie ist klug und sehr schön. Hvis adjektivet står foran et substantiv, skal det bøjes på følgende måde: 1. Hvis der står en bestemt artikel (der, die, das, dieser, jener, jeder, welcher, solcher) foran adjektivet, skal adjektivet bøjes efter den "svage bøjning.") 2. Hvis der står en ubestemt artikel (ein, mein, dein, sein, ihr, unser, euer, ihr, Ihr samt kein) foran adjektivet, skal adjektivet bøjes efter den "blandede bøjning".) 3. Hvis der hverken står en bestemt eller en ubestemt artikel foran adjektivet, skal adjektivet bøjes efter den "stærke bøjning".) Den svage bøjning Dvs. adjektivet bøjning efter den bestemte artikel. nom. akk. gen. dat. F.eks.: mask. fem. neut. plur. e en en en e e en en e e en en en en en en Nom. + fem.: Die kleine Frau heißt Ulla. Akk. + neut.: Ich kaufe das teure Geschenk. Dat. + mask.: Ich bin mit (styrer dativ!) diesem großen Mann verheiratet. Den blandede bøjning Dvs. adjektivernes bøjning efter den ubestemte artikel nom. akk. gen. dat. mask. fem. neut. plur. er en en en e e en en es es en en en en en en Den stærke bøjning Den bøjning der skal bruges, når det hverken står en bestemt artikel (der, die, das osv.) eller en ubestemt artikel (ein, mein, kein osv.) foran adjektivet. mask. fem. neut. plur. nom. er e es E akk. en e es E gen. dat. en em er er F.eks.: Ich liebe schöne Männer! Kleiner Mann, was nun? Opgave: indsæt den rigtige endelse 1. Der klein___ Junge ist sehr froh 2. Die klein___ Grete ist fleissig! 3. Er sieht das klein ___ Mädchen auf dem Eis 4. Sie fahren durch die ganz ___ Stadt 5. Der stark___ Kaffee schmeckt gut 6. Er hat den alt____ Wagen verkauft 7. Die alt____ Männer sitzen auf der Bank 8. Das weiss___ Papier liegt auf dem Tisch 9. Kennst du diese fremd_____ Kinder ? 10 Er hat das alt ____ Haus gekauft 11 Siehst du die klein ____ Kinder ? 12 Wie geniessen alle diesen schön ______ Tag 13 Welches neu _____ Buch willst du kaufen ? 14 Die Frau hat diese lustig _____ Geschichte erzählt 15 Hast du diesen alt ____ Wagen gesehen ? 16 Die Kinder laufen um den alt ____ Baum 17 Er kennt alle dänsich_____ Städte 18 Er setzte sich in den bequem _____ Lehnstuhl 19 Ich kenne diesen alt ____ Mann sehr gut 20 Der jung _____ Mann spielt Fussball en em er en Præpositioner (forholdsord) Præpositioner er ubøjelige ord, der styrer en eller flere af følgende kasus: akkusativ, dativ og genitiv. Det, der er styret af en præposition, kaldes styrelsen og står næsten altid efter præpositionen. Styrelsen er normalt et substantiv eller et pronomen (zu dem Fest, bei ihm). Præpositioner, der styrer akkusativ durch ‚igennem': Ich gehe durch den Park. Hankøn (Park er hankøn) + akk. (pgr. af durch) = den für ‚for, til' (bestemt for): Hier ist ein Brief für dich. Her er et brev til dig. gegen ‚(i)mod, henimod' Er fuhr gegen einen Baum. Han kørte mod et træ. ohne ‚uden' Er kam ohne seine Frau. Han kom uden sin kone. um ‚om', ‚omkring' Er bat um ein Glas Wasser. Han bad om et glas vand. Opgave: Oversæt til tysk. Tænk også på verbernes endelser. Han går hurtigt gennem haven (m) ________________________________________________ Jeg har en pakke (n) til manden _________________________________________________ Jeg går aldrig uden min paraply (Regenschirm m) _______________________________________________________ Jeg takker for brevet (m) ________________________________________________________ Her er noget til dig __________________________________________________________ Hvad har du imod manden ? _____________________________________________________ Jeg har ikke noget imod ham _____________________________________________________ Forældrene er meget strenge mod barnet _________________________________________________________________________ Nu går han rundt om hjørnet _________________________________________________ Jeg betaler 10 DM for bogen, avisen og blyanten _________________________________________________________________________ Hun kommer aldrig uden sin ven ___________________________________________________ Han takker for gaven (n Geschenk) _________________________________________________ Gaven er til min bror og ikke til mig ________________________________________________________________________ Præpositioner, der styrer dativ aus ‚af', ‚fra', ‚op af', ‚ud af' Ich gehe aus dem Haus. Intetkøn (Haus er intetkøn) + dativ (pgr af aus) = dem bei ‚hos', ‚ved' Ich war heute bei dem Arzt. Jeg var hos lægen i dag. mit ‚med' Er fährt immer mit dem Zug. Han kører altid med toget. nach ‚efter', ‚til', ‚ifølge' Wir sehen uns nach der Vorstellung. Vi ses efter forestillingen. seit ‚siden', ‚fra', ‚i' Ich wohne seit einem Jahr hier. Jeg har boet her i et år. von ‚fra', ‚af', ‚om' Dieses Geschenk ist von der Firma. Denne gave er fra firmaet. zu ‚til' Ich komme heute zu dir. Jeg kommer hen til dig i dag. bemærk: bei dem = beim von dem = vom zu dem = zum zu der = zur Opgave: Gør sætningen færdig med dativ-endelse: 1. Wir schicken die Waren mit d___ Zug 2. Er trinkt Bier aus ein____ Glas 3. Wir spielen Fussball mit d____ roten Ball 4. Ich suche nach mein___ Tasche 5. Wir haben Vater bei d____ Arbeit im Garten geholfen (f) 6. Heute abend fährt Gabi zu ihr____ Eltern 7. Die Kinder laufen schnell aus d_____ Klassenzimmer 8. Er wohnt jetzt bei ein_____ Freund 9. Er erzählte uns von sein_____ Reise nach Italien 10 Wir trinken Kaffee aus d____ neuen Tasse 11 Nach d_____ Reise möchte ich gern ein bisschen ausruhen 12 Von d______ Lehrer haben wir eine enorm schwere Aufgabe bekommen 13 Ich spreche gern mit mein_____ neuen Freund 14 Ein Mann läuft plötzlich aus d _____Haus 15 Nach d_____ Fussballspiel wollte er schlafen Præpositioner, der styrer både dativ og akkusativ Akkusativ: når der udtrykkes en bevægelse fra et sted til et andet. Dativ: når der udtrykkes en forbliven på samme sted. Eks. med akkusativ: Der Lehrer geht an die Tafel. Er stellte die Lampe auf den Tisch. Der Hund legt sich unter den Stuhl. Eks. med dativ: Der Lehrer steht an der Tafel. Die Lampe steht auf dem Tisch. Der Hund liegt unter dem Stuhl. an ‚ved', ‚til', ‚på' Er setzte sich an den Schreibtisch. Han satte sig ved skrivebordet. auf ‚på' Sein Blick fiel auf mich. Hans blik faldt på mig. hinter ‚bag(ved)' Ich gehe hinter das Haus. Jeg går om bag huset. in ‚i', ‚om', ‚i løbet af' Jetzt gehen wir ins Kino. Nu går vi i biografen. Sie kommen in einer Stunde. De kommer om en time. neben ‚ved siden af' Er steht neben mir. Han står ved siden af mig. über ‚over' Ich beugte mich über das Kind. Jeg bøjede mig over barnet. unter ‚under' Der Hund kriecht unter den Tisch. Hunden kryber ind under bordet. vor ‚for', ‚foran', ‚uden for', ‚for…siden' Das Taxi hielt vor der Tür. Taxaen holdt foran døren. Ich war vor einem Monat in Paris. Jeg var i Paris for en måned siden. zwischen ‚(i)mellem' Das Verhältnis zwischen ihnen hatte sich verbessert. Forholdet mellem dem var blevet bedre. Opgave: oversæt. Husk! Når sætningen udtrykker en bevægelse fra et sted til et andet, bruges der akkusativ! 1. Solen skinner ind i klasselokalet _____________________________________________________________ 2. Peter stiller sig ved siden af moderen _____________________________________________________________ 3. Stil dig hen foran døren _________________________________________ 4. Han lægger bogen på bordet _____________________________________________________________ 5. Hunden løber ind i haven ________________________________________ 6. Ursula går hen til vinduet ________________________________________ 7. Jeg lægger mig i græsset ________________________________________ 8. Drengen stiller sig mellem sin far og sin mor ____________________________________________________________ 9. Han lægger bolden om bag skabet ____________________________________________________________ 10. Broen går over floden ________________________________________ Konjuktioner (bindeord) dass/daß = at als = da (om tid) da = da (om årsagen) weil = fordi (om årsagen) wenn = når (om tid) Er sagt, daß er reich ist. Er kam, als es zu spät war. Er kam nicht, da er krank war. Sie war froh, weil ich kam. Besuchst du mich, wenn du Zeit hast? Indleder altid bisætninger! Diverse – værd at huske! Dansk Tysk bl.a. – blandt andet u.a. – unter anderem f.eks. – for eksempel z.B. – zum Beispiel der findes/findes der es gibt/gibt es efter min mening meiner Meinung nach både…og… sowohl…als auch…. enten…eller… entweder…oder… hverken…eller… weder…noch… "For at…" = "um…zu" eller "damit" "Jeg læser for at lære noget" "Ich lese, um etwas zu lernen." "Det er to dage siden" = "Es sind zwei Tage her" "For tre år siden" = "Vor drei Jahren" "Han kommer om to dage" = "Er kommt in zwei Tagen" "Jeg har boet her i ti år" = "Ich wohne hier seit 10 Jahren" Fremtid dannes ved hjælp af "werden" i nutid + infinitiv (navneform) af hovedudsagnsordet: "Am Wochenende werde ich lange schlafen." "I weekenden vil jeg sove længe." "Wenn du dich nicht beeilst, wirst du den Zug verpassen." "Hvis du ikke skynder dig, vil du komme for sent til toget." Ordliste – latinske betegnelser adjektiv tillægsord (gammel, stor) akkusativobjekt Genstandsled artikel kendeord (der, die, das, ein, mein, dein…) dativobjekt Hensynsled femininum hunkøn (die Frau) genitiv ejefald (mandens hat, der Hut des Mannes) imperfektum/præteritum datid (jeg var) infinitiv navnemåde (at gå, at spise) maskulinum hankøn (der Mann) neutrum intetkøn (das Kind) perfektum førnutid (jeg har været) plusquamperfektum før-datid (jeg havde været) pluralis Flertal prædikatsled omsagnsled til grundled præpositionsled Forholdsordsled præsens nutid (jeg er) præteritum/imperfektum datid (jeg var) subjekt Grundled substantiv navneord (det man kan sætte "en" eller "et" foran) verbum udsagnsord (det man kan sætte "at" eller "jeg" foran)
